mandag den 18. september 2017

Synopsis Digitek

Synopsis. Digitale Teknologier. Heltid – hold nr. (Dep.1731118222)
Stinse (Kirstine) Blem Bidstrup, studienummer: 122284
Interaktiv digital didaktisk model til brug i teoriundervisningen GF2 snedker.
Til dagligt underviser jeg GF2 snedkerelever på NEXT - Uddannelse København. Jeg er oprindeligt udlært møbelsnedker og har derudover en kandidatgrad i Industrielt Design fra DDS nu KADK.
Siden den ”nye” reform trådte i kraft, har vi i lærerteamet haft en del arbejde med at få implementeret LUP én og dermed få opfyldt målpindene for vores uddannelse i et meget kortere undervisningsforløb end førhen. Vi er kommet fint i mål med den fagfaglige del af undervisningen, hvor vi i fælleskab har fået udviklet faste elev opgaver, 3D tegningsmateriale samt fået defineret og udarbejdet et nyt meningsfuldt Teknologi forløb for eleverne. Dette har i nogen grad gjort at teori/materialelære undervisningen er blevet nedprioriteret. Eleverne har simpelthen ikke fået den nødvendige viden og er ikke blevet klædt godt nok på til hovedforløbene.
Til min MUS samtale her i august blev jeg derfor bedt om at lave et idéoplæg til et didaktisk teoriforløb for GF2 snedker. Undervisningsmaterialet skal være digitalt og skal kunne benyttes af alle i lærerteamet og være tilgængeligt via vores eget Lærerintranet. Dernæst skal det lægges op på vores undervisningsportal ItsLearning og kunne tilgås af elever i forbindelse med hjemmearbejde, forberedelse m.m.
Læringsteoretisk problemstilling
På GF2 Snedker er vi ikke kun udfordret af elevforudsætninger men faktisk også af elevsammensætninger i klasserne. Det spænder fra unge umodne GF1 drenge over arkitektstuderende med Bachelorgrad til veluddannede 40+ for ikke at glemme de af systemet ”placerede”.
Med udgangspunkt i teksterne af Larsen (2012): Vinkler på erhvervspædagogikken, samt Henriette Duch: Hvorfor er det så svært at undervisningsdifferentiere, vil jeg prøve at give et bud på: ”Hvordan man kan udvikle en digital model til brug i materialelæreundervisningen, som tager højde for de forskellige elevforudsætninger?”
Læringsaspekt
Jeg vælger Knud Illeris´: Læringstrekant med fokus på alle tre dimensioner men i rækkefølgen: Drivkraft – Samspil – Indhold. Videnstilegnelsen vil både være konstruktivistisk såvel som socialkonstruktivistisk.
Didaktisk aspekt
Hiim og Hippes: ”Helhedsmodel” med fokus på Læringsforudsætninger, Rammefaktorer og Indhold. Læringsmålene skal være: Relevante – Realistiske – Meningsfyldte og Tydelige.
Teknologisk aspekt
Thinglink, Kahoot, Video, Bubbl.us og ItsLearning.
Anvendt litteratur:

Larsen (2012). Vinkler på erhvervspædagogikken.

Duch, H. (2011). Hvorfor er det så svært at undervisningsdifferentiere?

Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde Universitetsforlag.

Hiim, H. & Hippe, E. (1998). Undervisningsplanlægning for faglærere. Gyldendals Lærerbibliotek.

Lund, H.R. (2015). Flipped Classroom – Kom godt i gang. Systeme.


Hachmann, R. & Holmboe, P. (2014). Flipped Learning – Mere end bare video. PRAXIS – Nyt teknisk forlag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar