Synopsis.
Digitale Teknologier. Heltid – hold nr. (Dep.1731118222)
Stinse (Kirstine) Blem Bidstrup, studienummer: 122284
Interaktiv digital didaktisk model til brug i
teoriundervisningen GF2 snedker.
Til dagligt underviser jeg GF2 snedkerelever på NEXT - Uddannelse
København. Jeg er oprindeligt udlært møbelsnedker og har derudover en
kandidatgrad i Industrielt Design fra DDS nu KADK.
Siden den ”nye” reform trådte i kraft, har vi i lærerteamet
haft en del arbejde med at få implementeret LUP én og dermed få opfyldt
målpindene for vores uddannelse i et meget kortere undervisningsforløb end
førhen. Vi er kommet fint i mål med den fagfaglige del af undervisningen, hvor
vi i fælleskab har fået udviklet faste elev opgaver, 3D tegningsmateriale samt
fået defineret og udarbejdet et nyt meningsfuldt Teknologi forløb for eleverne.
Dette har i nogen grad gjort at teori/materialelære undervisningen er blevet
nedprioriteret. Eleverne har simpelthen ikke fået den nødvendige viden og er
ikke blevet klædt godt nok på til hovedforløbene.
Til min MUS samtale her i august blev jeg derfor bedt om at
lave et idéoplæg til et didaktisk teoriforløb for GF2 snedker.
Undervisningsmaterialet skal være digitalt og skal kunne benyttes af alle i lærerteamet
og være tilgængeligt via vores eget Lærerintranet. Dernæst skal det lægges op
på vores undervisningsportal ItsLearning og kunne tilgås af elever i
forbindelse med hjemmearbejde, forberedelse m.m.
Læringsteoretisk
problemstilling
På GF2 Snedker er vi ikke kun udfordret af
elevforudsætninger men faktisk også af elevsammensætninger i klasserne. Det
spænder fra unge umodne GF1 drenge over arkitektstuderende med Bachelorgrad til
veluddannede 40+ for ikke at glemme de af systemet ”placerede”.
Med udgangspunkt i teksterne af Larsen (2012): Vinkler på
erhvervspædagogikken, samt Henriette Duch: Hvorfor er det så svært at
undervisningsdifferentiere, vil jeg prøve at give et bud på: ”Hvordan man kan
udvikle en digital model til brug i materialelæreundervisningen, som tager
højde for de forskellige elevforudsætninger?”
Læringsaspekt
Jeg vælger Knud Illeris´: Læringstrekant med fokus på alle
tre dimensioner men i rækkefølgen: Drivkraft – Samspil – Indhold.
Videnstilegnelsen vil både være konstruktivistisk såvel som
socialkonstruktivistisk.
Didaktisk
aspekt
Hiim og Hippes: ”Helhedsmodel” med fokus på
Læringsforudsætninger, Rammefaktorer og Indhold. Læringsmålene skal være:
Relevante – Realistiske – Meningsfyldte og Tydelige.
Teknologisk
aspekt
Thinglink, Kahoot,
Video, Bubbl.us og ItsLearning.
Anvendt litteratur:
Larsen (2012). Vinkler på erhvervspædagogikken.
Duch, H. (2011). Hvorfor er det så svært at
undervisningsdifferentiere?
Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde Universitetsforlag.
Hiim, H. & Hippe, E. (1998). Undervisningsplanlægning
for faglærere. Gyldendals Lærerbibliotek.
Lund, H.R. (2015). Flipped Classroom – Kom godt i gang.
Systeme.
Hachmann, R. & Holmboe, P. (2014). Flipped Learning –
Mere end bare video. PRAXIS – Nyt teknisk forlag.