Blog - del 1
Jeg underviser til dagligt GF2 snedkerelever på NEXT - Uddannelse København, Nørrebro.
Oprindeligt er jeg udlært møbelsnedker og har derudover en kandidatgrad (5 år) i Industrielt Design fra DDS nu KADK. De sidste fire år har jeg været ansat på NEXT - Kbh. og før det var jeg selvstændig erhvervsdrivende i knapt 20 år.
I forbindelse med min MUS samtale i august, blev jeg bedt om at lave et idéoplæg til hvordan vi fremadrettet kan gribe teori/materialelære undervisningen an på snedkergrundforløbet.
Som udgangspunkt skulle undervisningsmaterialet være digitalt funderet og skulle kunne tilgåes af både lærere og elever på vores undervisnings platform "Itslearning".....Når den engang bliver implementeret!
Udfordringen er, at vi har meget forskellige elevtyper, elevforudsætninger og elevsammensætninger. Hvordan er det muligt at udvikle et didaktisk teoriforløb som ikke bare tilgodeser men også fænger og udfordrer: Jim på 16 som kommer lige fra GF1, Morten på 42 med PTSD, Liva med en Bachelor fra DTU og Jonas med en hash psykose.
Dette er ikke en ualmindelig elevsammensætning og det er derfor oplagt, i min optik, at dele eleverne op i heterogene grupper. For at differentiere elever såvel som didaktik.
Imidlertid er der nogle bekendtgørelser og målpinde som skal tages i betragtning og et fag som materialelære kan om noget "dele vandene" blandt eleverne.
Som læringsaspekt har jeg derfor valgt Knud Illeris´ læringstrekant med fokus på alle tre dimensioner, men i rækkefølgen: Drivkraft - samspil - indhold.
Videnstilegnelsen vil både være konstruktivistisk såvel som socialkonstruktivistisk.
Det didaktiske aspekt må ligge hos Hiim og Hippe "Helhedsmodel" med eleven i centrum - Den "didaktiske relationstænkning". Det er dem helheden drejer sig om!!!!
Læringsmålene skal være: Relevante - Realistiske - Meningsfyldte OG Tydelige.
BLOG - del 3
- Diskussion
- "Et tankeeksperiment" af Hiim og Hippe.....Oplæsning hvis vi kan nå det? .....Lige mig!